Hverdagssnak og hankatten Maggie
Det er ret småt med hverdagsindlæggene her på domænet for tiden. Sådan har det vel i virkeligheden været længe. Sagen er den, at der ikke er så skide meget at berette om. Dagene ligner hinanden til forveksling, men det er okay. Typisk kører Marius og Mikkel i skole (altså hver sin), og så holder Freddy og jeg skuden oven vande herhjemme imens. På den måde er størstedelen af mit skema fyldt med babysprog, dyrelyde, gåtræning og bleskift. Og selvom jeg hygger mig med det (og er helt åndssvagt træt det meste af tiden), så kæmper jeg lidt med at finde fandens mange spændende facetter af mit forlængede barselsliv. Til at berette om herinde, forstås. Vi går hverken til svømning eller tumlastik (it’s a word…), men holder mest af langsomme, uplanlagte dage. Jeg gør i hvert fald. Og babyen, well, han følger pænt med. Men det lader til, det også er ok for ham at stene herhjemme med sin moar det meste af tiden. Vi er sgu i virkeligheden ikke så power-agtige, men vi er gode i hyggesokker og blødt tøj.
Men, men, men! I går fik vi en god nyhed, synes jeg. I efteråret 2013 flyttede vi i lejlighed i Odense, og der var ingen mulighed overhovedet for at snige min søde, lille (altså sindssygt store) kat med derind. Den blev derfor parkeret på landet hos min mor, som i forvejen har tre store hunde og en håndfuld katte. Nu har vi som bekendt atter fået bopæl med græs og andet godt, men lejekontrakten siger igen nej til dyr. Alle dyr. Jeg tillod mig alligevel at spørge min søde udlejer (de findes åbenbart) og forberedte mig selv på en blank afvisning, som i virkeligheden ville være helt rimelig. Han svarede, at ham og hans kone selv havde haft kat i mange år, og at de godt kunne forstå, jeg ville have min Maggie hjem igen. Så det får jeg. Det får vi! Hurra for kattemennesker. Jeg er helt ekstatisk over at få min store, lodne bamse tilbage, og Marius glæder sig om muligt endnu mere end mig. Det er i sandhed en fantastisk dag midt i al regnvejret. Senere henter vi ham hjem (ja, en hankat ved navn Maggie – der skete en misforståelse, da han var killing), og selvom han af og til plejede at hoppe i bilen for at køre med mig til bageren, tænker jeg, vi skal have ham installeret i en transportkasse, fordi scenariet med to voksne, to børn og en løs kat i en bil er lidt uoverskueligt. Men det bliver godt. Vi glæder os. Mikkel er ikke udpræget dyremenneske, så han er lidt indifferent i forhold til nyheden om katten, men er glad, så længe vi er det. Og det er vi! Velkommen hjem, Mags! Og tak til min overbærende mor for at passe på ham så længe <3
P.S. Jeg er desuden noget mere aktiv ovre på min Instagram @dittekirk for tiden, og I er alle mere end velkomne til at joine, hvis I skulle være til den slags!
