Noget om en lydfil

Først og fremmest: Dette er et af de hurtigste blogindlæg, jeg har skrevet. Jeg er typen, der skriver noget, gemmer en kladde, går til og fra, retter ord og vendinger, kommer på skarpere formuleringer, fylder mere på, gemmer kladden igen, hvor den så får lov at passe sig selv, til al aktualitet er forsvundet, fordi jeg alligevel ikke var helt tilfreds med det, jeg havde fået skrevet. Det er det, mine damer og herrer, der hedder ‘hæmmende perfektionisme’. Eller i hvert fald noget med at overtænke ting helt i smadder. Men nu får I et indlæg, jeg har skrevet på én gang. Så jeg beklager (nok mest overfor mig selv), hvis jeg kunne have formuleret mig bedre, men jeg håber, I fanger pointen alligevel.

Okay. Jeg havde egentlig valgt ikke at gå yderligere ind i det her, fordi det er en hårfin balance. På den ene side mener jeg, man har ret til at blive introduceret til andre perspektiver og vinkler på emnet end den, der fremlægges som værende den eneste sandhed hos virksomheden bag pågældende lydfil. På den anden side mener jeg, at nogle ting bør ties ihjel.

Men nu er katten ligesom ude af sækken, så derfor vælger jeg at knytte en kommentar til emnet og uddybe, hvad det er, jeg finder problematisk ved en sådan udgivelse. Helt generelt kæmper jeg noget med pseudovidenskabelige tilgange og det alternative univers i helhed, så jeg er muligvis også farvet deraf, men jeg skal gøre mit ypperste for at forholde mig sagligt. Igen. Det kræver mere, end man måske lige skulle tro, men jeg prøver det bedste, jeg har lært.

Pågældende virksomhed har, som (altid fantastiske) Karoline bag Hvidkaffe nævner, en udfordring i forhold til netop at definere, hvornår privatpersonen slutter, og hvornår virksomheden begynder. Det kan i mine øjne være grobund for en lang række problematikker i forbindelse med influencerbranchen helt generelt. Det kan som følger være vanskeligt at navigere i, hvornår en influencer fungerer som onlineveninde, og hvornår de ligeså stille begynder at gnide håndfladerne mod hinanden, mens dollartegnene vælter ud af øjnene. Igen smider jeg lige en disclaimer med det samme: Jeg har ikke et generelt problem med influencere. Der findes mange dygtige, kloge mennesker, der forvalter deres position med stor professionalisme. Der findes desværre også en lang række, der gør det modsatte.

Denne virksomhed, der nu har udgivet en terapeutisk lydfil, springer netop i øjnene på mig, fordi den har en længere række af… uheldige sager bag sig. Her tænker jeg først og fremmest på en episode, hvor der blev brugt vendinger som “antidepressiv er gift for hjernen” – skarpt efterfulgt af rabatkoder og reklamer for cannabisolie. Det er ikke at være sit ansvar overfor (på det tidspunkt) små 40.000 mennesker bevidst. Det er det simpelthen ikke. Her er det businessdelen, der lader til at tale. Når kritikken fra myndigheder, fagfolk og journalister (bl.a. formidlet via Shitstorm på P1) så begynder at vise sig, bliver taktikken noget med at skifte til privatperson, som føler sig misforstået og udstillet. Men hvis man som virksomhed bringer noget på banen, man har interesse i at tjene penge på, så må man også forholde sig professionelt til den kritik, det afføder.

Især punktet med (ikke) at forholde sig til kritik er en problemstilling, jeg ser gentagende gange. På Instagram er det muligt at slette og blokere folk i ét væk, således at al (konstruktiv) kritik og berettiget undren censureres væk under påskud af at være “hate”, misundelse og smertende numser. Også når dette ikke er tilfældet. Jeg synes, det er fair, at vi ser verden på forskellige måder, men det må simpelthen gælde over hele linjen, at vi som voksne mennesker, som virksomheder og forbrugere, kan spørge ind, forholde os nysgerrigt, kritisk eller undrende – uden at få mundkurv på. Alternativt skal man holde sig helt fra at reklamere for og indgå samarbejder med kontroversielle foretagender. Så er man ligesom ude over dén. Og jeg ved, at “det er menneskeligt at fejle” er et argument, der bliver brugt flittigt, men det fejer ikke automatisk alle problemer af vejen; det kræver stadig, at man aktivt forholder sig til de menneskelige fejl, man begår. Især hvis man begår dem igen og igen.

Nå, men, tilbage til lydfilen. Først og fremmest er jeg fra et hjem, hvor man som udgangspunkt lader folk med den rette faglige baggrund tage sig af de dertilhørende opgaver. Min mor er psykoterapeut, min stedfar er læge, og det er muligt, at min skepsis i forhold til den alternative verden udspringer en smule derfra. Jeg er ikke blind for, at der kan findes et hav af forskellige metoder, der virker for forskellige mennesker, men når man som virksomhed uden faglig relevant baggrund både udtaler sig om medicin til psykisk sårbare mennesker og nu udgiver en lydfil, der kan hjælpe dig med alt fra kærestesorger til fødselsdepressioner, så er det i mine øjne et problem.

For mig at se består det egentlige problem ikke så meget i selve lydfilen. Det består i alt det rundt om den. Det består blandt andet i at sige, udgivelsen kun har affødt én negativ kommentar (fra en, der ikke kan unde andre succes), når en række udsagn på dele af internettet, der strækker sig udenfor blokeringsfingerens rækkevidde, siger noget helt andet. Mange gange. Det består i, i ét væk at dele positiv feedback fra folk, der eksempelvis efter en 7-årig periode med både angst, depression, PTSD og borderline får vendt bøtten på baggrund af 20 minutters lyd. Det er mere end almindeligt misvisende. Jeg tænker ikke som sådan, at en lydfil på 20 minutter – isoleret set – skulle udgøre en stor fare. Jeg tænker, det er alt det omkringliggende; selvophøjelsen, den monologiske kommunikationsstrategi, den vedvarende deling af beskeder fra mennesker, der gennemført idoliserer kvinden bag (uanset, hvad hun gør eller siger). Det er i allerhøjeste grad at skævvride det billede, man sælger til sin følgerskare.

Men dér, hvor det for alvor strammer til, er dér, hvor pengene træder ind. Hvis udgivelsen i stedet havde handlet om, at det var en slags 20-minutters peptalk-podcast, man kunne bruge, hvis man havde lyst til et kærligt klap, havde det givetvis set anderledes ud. Men når man promoverer en lydfil så aggressivt og samtidig skruer patos helt op, så bliver resultatet noget ganske andet. Når man både har behov for at sige, at man SAGTENS kunne have taget MEGET mere for lydfilen (taler produktet voldsomt op – fremstår samtidig generøs), at den selvfølgelig udkommer til lønningsdag, så alle dem på kontanthjælp OGSÅ har råd (good guy, der tager hensyn til de svage), men at introprisen på 149,- altså KUN gælder den første uge (opildner til hurtigt køb – men stadig good guy, for den kunne jo have kostet MEGET mere).

Her har vi (i min optik) kerneproblematikken. At man gentagende gange fortæller, hvor stor empati, man besidder, og bare ønsker at kunne redde hele verden. Derefter laver man en fil til psykisk sårbare, bruger ovennævnte tricks til at skabe salg, alt imens den overrosende feedback kører i loop på virksomhedens profil. Jeg mener bare, hvis det er ens hjertesag at få spredt sin beroligende stemme, så kunne man gøre det på mange langt, langt finere måder, der ikke indebærer at tjene fedt på (karantæneramte) mennesker med flossede nerver. Nu har vi jo fået at vide adskillige gange, hvordan der ellers svømmes i tilbud om samarbejder med mulighed for at vælge og vrage, for pengene mangler i hvert fald ikke. Så derfor kan jeg ikke lade være med at spekulere i, hvornår man mon mener at have skummet fløden nok.

26 kommentarer

  1. Æen

    Spot on Ditte!

    En person valgte igår at sige det samme på sin IG, dog på en mindre konstruktiv måde. Faktisk decideret ukonstruktivt, sådan er det.
    Budskabet var dog det samme.
    Der blev kvitteret fra pågældendes side med en lang række stories, hvor hun beskyldte kritikeren for at være jaloux. Hun lavede ydermere tiktoks med “idontgiveafuck”, og en tiktok hvor hun lader som hun skyder hende.

    En følger stillede spørgsmålstegn ved hendes faglige belæg for at udgive en lydfil, hvoril hun lavede en story, hvor hun ordret sagde: “jeg behøver ikke noget fagligt belæg. Er det ikke bare dejligt?”

    Nej. Det er det ikke. Det er foruroligende.

    Mindfulness som hun taler meget ned for at tale sit eget produkt op er der MEGET evidens for virker. Præcis samme mønster som da hun talte antidepressiva ned for at tale sit eget CBD produkt op.

    Er det overhovedet lovligt? Det burde det ikke. Jeg undres i hvert fald.

    Hvis man tjekker Trustpilot tegner der også et noget andet billede end hvad hun portrættere på IG.

    Du er sej, at du tager det op, for jeg forestiller mig, at det ikke er uden konsekvenser.

      • Hej Lene.

        Tusind tak for din besked. Jeg tror, vi er enige. Det handler nemlig meget mere om strategien og kommunikationen omkring disse lydfiler, end det handler om den egentlig fil. Det handler om det samlede billede – også med henblik på antidepressiv-sagen, som klart er en af de ting, der vinder den mest kontroversielle plads.

        Det er selvfølgelig ikke fuldstændigt uden konsekvenser, men jeg forestiller mig, jeg er slippet nådigt (indtil videre) <3

  2. Louise Blaavand

    Ditte du er simpelthen så sej! Og du rammer jo spot on.. Hun kan ikke afskille privat/professionel fra hinanden.. Og det er et kæmpe problem.. Når det ikke lige går hendes vej, så laver hun en række “personlige” stories hvor hun sidder og hyler og føler sig uretfærdigt behandlet – men hun ved jo meget, for hendes mor er psykoterapeut.. Ja din mor er måske, men det er du ikke!!

    Tak fordi du sætter fokus på det her, du er med til at få folk til at tænke sig om – er jeg sikker på :-) <3

    • Hej Louise.

      Tusind tak <3
      Jeg synes klart, der er en udfordring i, hvornår og hvordan man skiller virksomhed og privatperson ad. Ikke kun i pågældende tilfælde, men også flere andre steder. Det MÅ virkelig også være vanskeligt, det tror jeg gerne, men det dur ikke at shuffle rundt mellem de to, som man har lyst, fordi man måske har bevæget sig ud på tynd is.

  3. Josefine

    TAK for formuleringen: “Når kritikken […] så begynder at vise sig, bliver taktikken noget med at skifte til privatperson, som føler sig misforstået og udstillet.”

    Spot on! Og super relevant iagttagelse med hensyn til balancen mellem virksomhed og privatperson.

    Jeg er så glad for, at du bliver ved med at berige os med din saglighed og sætter ord på det, som vi er så mange der frustreres over.

    Det er mig en gåde, hvordan vedkommende på den ene side kan reklamere for gratis prøveperioder på Mofibo, hvor der er timevis, ja nok dagevis af indspillede profesionelle udgivelser om bl.a. selvhjælp, men samtidig bede sine følgere om 149,- for en 20 minutters optagelse. Av min arm.

    • Ditte K

      Hej Josefine.

      Tak for din besked! Jeg sætter utroligt stor pris på, at det kan være brugbart for nogen <3

  4. Karen

    Jeg kan slet ikke følge din kritik. For det første tager psykoterapeuter, psykologer og psykiatere tager da også noget for det arbejde de laver. For det andet, gælder det vel alle influencere (og iøvrigt også de ovenstående fagpersoner) at de viser til positive tilbagemeldinger – andet ville være dårlig salgstrategi.
    Desuden synes jeg (som læge i psykiatrien) at det er fantastisk at man kan gøre selvhjælp frit tilgængeligt, således at man faktisk ikke ender der, hvor der er brug for intensiv behandling. Der er også gode meditationsøvelser ved headspace, og andre apps, som har vist sig at være til gavn, uden at det nødvendigvis er randomiserede videnskabelige forsøg udført der ligger til grund. Jeg vil også påpege at man aktivt benytter sig af mentorer i psykiatrien (personer som har været igennem den pågældende psykiske lidelse), da det giver en god støtte. Disse hjælper naturligvis med sine egne strategier (igen, som ikke nødvendigvis er videnskabelig funderet, og de for iøvrigt også betalt for sit arbejde).

    • Louise

      Men vi er vel enige i, at disse mentorer er uddannet til at varetage netop den rolle?
      Her er der INTET fagligt belæg. Kun en “one size fits all” og “jeg alene vide” UDEN den mindste smule faglig indsigt.

      Det ER dybt problematisk (og voldsomt selvovervurderende) at tro, at man kan fix’e menneskers sårbare psyker med en lydfil på 20 min – der ved første øjekast kunne minde om en rip off af Det selvhelbredende sind – og man tilmed ikke ved noget om den menneskelige psyke.

    • Hej Karen.

      Jeg kan sagtens følge noget af det, du siger, men jeg mener netop, at psykologer og lignende fagfolk kan tillade sig at tage betaling for deres arbejde – da det netop er dét, der er deres arbejde. Altså har de en relevant faglig baggrund.

      Jeg synes ikke, jeg giver udtryk for, at der er noget galt med diverse selvhjælpsteknikker – dem lærer man jo også ved en uddannet behandler. Som sagt er lydfilen ikke isoleret set omdrejningspunktet for min kritik, det er alt, der ligger forud for udgivelsen. Jeg ved ikke, om du er bekendt med det univers, hvorfra lydfilen stammer, men der er også blevet solgt foredrag med henvisning til at kunne ændre ens liv, “hvis man tør”. Og dem om det.

      Der, hvor det træder ind i gråzonen for mit vedkommende, er, når man agerer selvudnævnt ekspert og eksempelvis udtaler sig om antidepressiva. Det kan i værste fald få fatale konsekvenser, og det håber jeg ikke, du som læge i psykiatrien kan være uenig i. På samme måde er jeg modstander af, at man spiller så hårdt på sårbare menneskers følelser, når der er profit involveret. Mig bekendt reklamerer (professionelle) psykologer og lignende ikke med slagtilbud eller andre salgsstrategier, der skal få folk til at købe deres ydelser.

      Selvfølgelig findes der mentorer, der er dygtige, fordi de selv har gennemlevet traumer eller misbrug fx. Men de er i mit hoved kendetegnet ved at være solide, ærlige mennesker, der er godt og stabilt ude på den anden side. Selvfølgelig kan man opleve tilbagefald uanset, men det er altså at fordreje sandheden, når man fortæller 50.000 mennesker, at kun én er uenig i de brugte metoder. Det passer ganske enkelt ikke.

      Vh Ditte

  5. Mette

    Yeees!! Du har gjort det igen, Ditte. Det er 110% spot on!
    Det er rystende (og skræmmende, bekymrende, langt ude og alt muligt andet), at dette kan forekomme uden konsekvenser!
    Tak for dig og fordi du orker! :)

  6. Så evigt enig!
    Tillader mig at kopiere en del af min kommentar til Danica Chloes indlæg i okt 19 (‘influencerbranchen, reklame, troværdighed..‘) for det er stadigt gældende!:

    “Brækker mig over influencers, der gerne vil være business og anbefale mig ting, som min veninde, men når retmæssig kritik sendes tilbage, er de sårbare privatpersoner med 47 diagnoser, som er blevet ført ligeså meget bag lyset som os andre (jaja, men du fik x antal tusinde, hvor andre fik ætsninger i munden).
    Don’t get me started om censuren. Venter i kulissen på at følgerne stopper med at like og klikke, så de falske “veninder” kan ryge af deres salgsplatform.”

    P.S. Du er sej.

    • Ditte K

      Tusind tak, Kir!
      Din kommentar er bestemt stadig relevant. Det er desværre tendenser, der ses mange (ikke alle!) steder på de platforme, og det er superærgerligt.
      Tak igen <3

  7. Maj

    Hej Ditte

    Jeg synes du er skarp, du skriver fantastisk og du har masser af humor. Jeg er glad for at følge dig, da jeg synes mange af dine opslag er relevante og dine “sager” mod lousy markedsføring er interessante.
    Jeg synes dog det er ved at blive en smule personligt rettet mod en specifik person. Jeg ved hvem du taler om, er ikke enig i alt hvad hun siger, klapper ikke i hænderne hver gang hun kommer med en ny tanke – jeg idoliserer hende ikke. Som med så mange andre på instagram, kan jeg ofte vende mig mod min bedre halvdel i sofaen og grine lidt af hvor overdramatisk eller umodent eller whatever hun kan være.
    Men derfra og til at se hende som så dårligt et menneske som du beskriver hende her, er der langt. Rigtigt langt. Det er ingen hemmelighed at mange selvhjælpsmetoder stammer fra folk der selv har levet med udfordringerne. Ligesom hende. Mentorer for tidligere misbrugere, er ikke uddannede, men kan stadig være en god støtte for folk der ikke kan sætte “tidligere” foran. Ligesom hun. Alle virksomheder viser stjerner og anbefalinger frem og reposter gladeligt stories som kan vise andres positive oplevelser med deres produkt frem. At det kan pille ved jantelov-følelsen fordi hun er en privatperson er så bare en del af det.
    Jeg ved ikke nok om dig til at være sikker, men er du læge? Er du jurist? Er du højtuddannet inden for markedsføring? Fordi i følge din egen teori har du vel ellers ikke noget belæg for at udtale dig om hende som du gør.
    Jeg følger stadig gladeligt med, men håber inderligt at du vil holde dig til det faglige. Der hvor konkrete regler er overtrådt og som kan vises sort på hvidt. Og at du så vil gå uden om “synes” og “føler”.

    • Hej Maj.

      Tak for din besked.

      Først og fremmest: Nej. Jeg er ikke læge, jeg er ikke jurist (kan højst svinge mig op på law school-dropout), og jeg har heller ingen uddannelse indenfor markedsføring. Ifølge min egen teori, som du siger, har jeg ikke relevant faglig baggrund til at tage penge for juridisk, lovmæssig eller lægefaglig rådgivning. Og det gør jeg heller ikke.

      Jeg mener ikke nogen steder at have sagt, man ikke må dele sin holdning, sine synspunkter, lægge op til debat eller opfordre til kritisk tænkning, medmindre man har en relevant uddannelse. Så ville store dele af samfundet jo hurtigt forstumme.

      Jeg er ikke rigtigt med på, hvorhenne jeg siger, hun er et dårligt menneske. Det tror jeg nu ikke, hun er. Jeg forholder mig til den virksomhed, hun er. For når hun udbyder produkter for penge, er hun altså en virksomhed – og det er den, jeg forholder mig til. Når jeg ser noget, jeg synes er åndssvagt, umodent eller tåbeligt (hos hvem som helst), så viser jeg det også til min kæreste eller trækker på smilebåndet for mig selv. Jeg kunne aldrig drømme om at skrive om og/eller hælde min galde ud over folk på det grundlag.

      “At det kan pille ved en jantelovsfølelse, fordi hun er privatperson”, ved jeg ikke helt, hvad du mener med. Hvis du hentyder til det med at være selvophøjende, har det ikke det store med jantelov at gøre for mit vedkommende. Det handler igen om, at grænsen er fuldstændigt flydende mellem virksomhed og privatperson, og jeg synes, man bør træde varsomt med at ophøje sig selv (og derved sin virksomhed) til noget, der måske rækker udover ens egentlige evner. Især når flere af modtagerne måske står i en (ekstra) sårbar situation (i disse tider) og dermed er ekstra modtagelige. Jeg synes, det skal være til at gennemskue. Og det er det ikke, hvis man ensretter AL kommunikation og kun lader det bestå, der taler en selv efter munden.

      I forhold til din del om mentorer, vil jeg henvise til det svar, jeg har skrevet til Karen ovenfor – for de udfører uden tvivl et godt stykke arbejde.

      Jeg har forsøgt, så godt jeg overhovedet kunne, ikke at være personlig. Jeg forsøger at fokusere på virksomheden. Og det kan naturligvis tolkes på flere måder, netop fordi det er en hårfin balance, hvornår det ene starter, og det andet slutter – det benægter jeg ikke. Men der foregår jo langt mere bag facaden, end jeg kan og vil vise her. Jeg har været i kontakt med vedkommende op til flere gange, og lad mig sige det sådan: Det har krævet mere diplomati, end jeg egentlig troede, jeg besad, at bibeholde en ordentlig tone, når man den anden vej bliver mødt med alt andet end det. Det har været frustrerende. Jeg har været rasende og fået afløb for det overfor min kæreste, selvom den primitive del af min hjerne i et splitsekund mest af alt havde lyst til at hælde det ud over internettet. Det kræver ret meget af mig blot at vende den anden kind til, men jeg prøver – og jeg forsøger stadig på at holde et vist niveau af saglighed. Hvis du ikke synes, jeg lykkes med det, er det også okay. Jeg kan kun gøre rede for, hvordan jeg selv oplever det, og det forsøger jeg så at stå på mål for, så godt det nu er muligt.

      Vh Ditte

      • Hov, ift. til din sidste sætning.
        Jeg kommer aldrig til at gå udenom “synes” og “føler”. Jeg har haft bloggen her i 6-7 år, og 90% af det er altså “synes” og “føler”. Min Instagram har rigtigt nok taget en drejning, jeg aldrig havde planlagt eller forudset. Men jeg er altså ikke Forbrugerombudsmandens minion, der kun gennemtrawler love og paragraffer – mest af alt er jeg bare menneske og mor med tanker, holdninger og følelser.

  8. Tiina

    Hej Ditte.

    Lige præcist denne sætning, sprang mig i øjnene : “Jeg mener bare, hvis det er ens hjertesag at få spredt sin beroligende stemme, så kunne man gøre det på mange langt, langt finere måder, der ikke indebærer at tjene fedt på (karantæneramte) mennesker med flossede nerver.”

    Det gjorde den fordi, at der findes MANGE derude, private, ikke-uddannede personer, influenter, om du vil, der udgiver lydfiler, lydbøger, podcasts m.m og tager et (større eller mindre) beløb for det. F.eks kvinden bag “tjugga-bjørnen” – Det er en hjertesag for hende at berolige børn osv. men hun tjener styrtende på det. Det er hendes business. Der er også sportsinfluenterne, der gerne vil, at folk er sunde og godt tilpas, men tager 3-400,- for en fil omkring øvelser, der kan laves, som disse personer altså ikke selv har opfundet. Eller bageinfluenterne, der har tilføjet lidt bladguld på deres chokoladekage og sælger den ene onlinebog efter den anden – Stadig ikke uddannet bager eller andet.

    Jeg forstår bare ikke, hvorfor man skal være så meget efter pågældende kvinde hele tiden? Alt hun gør, skal diskuteres, jordes, vendes – Jeg synes det er fantastisk, at hun med en lydfil kan skabe en ro hos nogen, der lider af angst eller andet. At hun tager 149,- for denne fil, er vel okay? Hun har brugt tid på dette, sat sig ind i nogle metakognitive aspekter, rippet op i egne minder og deler ud af sig selv, giver hendes gode råd videre og det hun har lært. Jeg kan ikke se, hvorfor en lydfil skal skabe så meget debat. Køb den eller lad være, tænker jeg. Hvis den kan hjælpe nogen, er det så ikke dejligt?
    Hun går jo ikke ind og hjernevasker nogen, som man har hørt andre gøre. Hun tvinger ikke nogen til at købe den. Det er noget hendes følgere aktivt selv vælger af lyst. Jeg ser hverken udnyttelse eller andet i det her. Tværtimod, så ser jeg virkelig folk, der er ramt af janteloven. Det er en mærkelig og trist udvikling, at man ikke kan glædes over andre. Glædes over, at nogen seriøst finder trøst i en autentisk lydfil.
    Det var bare mine tanker.

    • Ditte K

      Hej Tina.

      Jeg ved, der findes mange ikke-uddannede derude, der laver materiale, der er helt okay. Som nævnt ovenfor er det ikke lydfilen i sig selv, der for mig at se er kontroversiel. Jeg forestiller mig, den er ganske harmløs. Det, jeg stiller mig undrende overfor, er ligesom mere summen af alle de forskellige sager, der er udsprunget fra det pågældende univers. Det er retorikken, virksomhedsstrategien, markedsføringen, kommunikationen (eller mangel på samme), når mennesker henvender sig med dette og hint.

      Desuden er jeg blot et enkelt menneske, og jeg ser ikke alt, der foregår i Influencerland. Langt fra. Der er ikke noget personligt i det fra min side. Jeg forsøger så godt som absolut muligt at forholde mig til virksomheden. Jeg ved, det kan være svært, når grænsen mellem den og personen er så utydelig – men det fritager ikke en for et ansvar, fordi man helt eller delvist selv er varen.

      Og det er bl.a. også det, min anke går på. Når grænsen er så utydelig, hvor man på den ene side gerne vil sælge et produkt, men på den anden side ikke vil forholde sig til (ordentlig) kritik. Det er uprofessionelt i mine øjne, og hvis man vil fremstille den slags hjælpemidler inde for psykologiens verden, mener jeg, det kræver et minimum af professionalisme – uddannet eller ej.

      Jeg forestiller mig, der er en vis andel af sårbare mennesker blandt disse følgere, fordi det for dem (helt forståeligt) er et relaterbart univers. Man vil jo ofte søge hen mod det, man kan spejles i og måske inspireres af. Og når man taler til mange potentielt sårbare mennesker, mener jeg, man har et ansvar, man skal være meget bevidst omkring. Det indebærer eksempelvis at holde sig fra at udtale sig om antidepressiv og cannabisolie, da det kan være decideret farligt.

      Jeg kan meget nemt glædes over andre. Det gør jeg dagligt. Lige i dette tilfælde er janteloven ikke en del af forklaringen, selvom den givetvis er det i mange andre. Jeg mener ikke, det er fair at ensrette al kommunikation eller undlade at forholde sig til tidligere uheldige episoder, når man har så mange, der følger med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *